Solotip nr. 1
Soloselvstændig? Hvad betyder det egentlig?
Når man er soloselvstændig, betyder det at man er den eneste ansatte i sin virksomhed. Du har altså ikke nogen medejere eller ansatte i din virksomhed.
Du kan dog godt have samarbejder med andre firmaer eller soloselvstændige.
Solotip nr. 2
Begynd at øv dig
Går du og leger med tanken om at blive soloselvstændig, så start med at øv dig.
Du behøver ikke at have hele konceptet på plads endnu.
Dyp tæerne lidt i vandet. Post nogle indlæg og se, hvordan det føles.
Bliv ikke ked af det, hvis du ikke får nogle reaktioner. Fortsæt med at øve dig, poste og mærk efter, hvad der giver mening for dig at arbejde med.
Lad det komme til dig hen ad vejen.
Alt er en proces. Vi starter alle et sted og det er mere end okay ikke at være perfekt. Vi har helt vildt meget værdi, netop fordi vi ikke er perfekte.
Jo mere du øver dig, desto mere bevidst bliver du om din retning og din stemme.
At være soloselvstændig er i virkeligheden en langtrækkende af trial and learning
Så mist ikke modet.
Solotip nr. 3
Hvorfor er det (ofte) godt for både dig og din kunde at sælge forløb fremfor sessioner?
Det er der mange gode grunde til.
En af de mere oversete grunde er frygt.
Hvis du – som jeg – arbejder med udvikling af mennesker, vil du ofte opleve at dine kunder får en form for åbenbaring, når du arbejder med dem.
Så er der fuld fart frem på deres projekt. Men efter noget tid går gassen lidt af ballonen og egoet kommer ind på scenen og med kommer frygten for at forlade komfortzonen.
Derfor er det vigtigt at kunden har tid tilbage, som er betalt for.
Så er det nemmere for kunden at træffe beslutningen om at kontakte dig igen og få hjælp til at tage frygten i hånden og fortsætte med at følge hjertet ud af komfortzonen.
Det er godt for kunden, som ikke bliver stoppet i at følge sin drøm – og det er godt for dig, fordi du bedre kan hjælpe dine kunder i mål med deres drømme.
Solotip nr. 4
Find modet til at blive soloselvstændig
Jeg møder mange, der gerne vil springe ud som soloselvstændige, men siger at de ikke er modige nok til det.
Det lyder ofte som om, de tror, at soloselvstændige ikke er bange. At vi er en frygtløs overlegne race.
Det er vi overhovedet ikke! Vi er ofte ved at (undskyld udtrykket) skide grønne grise.
At være modig betyder ikke, at man ikke er bange. Det betyder, at man er bange, men at man gør det alligevel.
Du behøver ikke være perfekt og vide alt, inden du starter som soloselvstændig. Jeg tror ikke på, at der nogensinde har været en soloselvstændig, der har vist alt fra starten.
Som soloselvstændige læner vi os virkelig meget op af udtrykket “you live and you learn”.
Det hele er en læringsproces, og du kommer helt sikkert til at fejle. Det gør vi alle og det er okay.
Men mærker du længslen inden i, så leg med tænken. Dyp tæerne. Tag de første skridt på vejen. Du kan altid vende om, hvis du fortryder.
Solotips nr. 5
Hvorfor Jante-loven & flokdyrsmentaliteten stopper dig i at springe ud som Soloselvstændig
I DK er Jantelovsmentaliteten kollektivt set meget udbredt.
Dvs. vi tror på at vi ikke skal tro, at vi er noget eller at vi er bedre til noget end andre. Men hvis du vil klare dig som selvstændig, skal du træde ind i din mesterrolle.
Du må vise andre, at du på ved noget og på nogle områder kan noget bedre end andre.
Som flokdyr føler vi, at dét at blive udstødt af flokken er lig med den visse død. Derfor kan vi føle noget, der minder om dødsangst, når vi træder uden for normen.
Som soloselvstændig skal du gang på gang fremhæve dig selv som “Den, der ved mere end andre på visse områder”, og det kan faktisk fremprovokere en stor angst.
Vi soloselvstændige ligger ofte i mental fosterstilling, når inspirationen rammer os og vi bliver bedt om at indtage en ny del af vores mester-rolle.
Så hvis du synes, det er svært at springe ud som soloselvstændig – så har du helt ret.
Det udfordrer din dødsangst. Men det “blot” er frygten for at blive udstødt af gruppen, du mærker.
Solotip nr. 6
Stol på dig selv
Du kan godt.
Du har noget særligt at tilbyde.
Du har noget unikt at tilbyde.
Når du finder ind til dit unikke blend aka dit mix af dine faglige og personlige kompetencer, din essens og din passion samt en lille smule af Gaven i Lorten, så kan kunderne mærke dig, for dér er du ægte.
Når kunderne kan mærke dig, kan de bedre relatere til dig og dem, der er et match, vil blive tiltrukket af dig.
(Hvis du tænker: “Gaven i Lorten?!? hvad er det?!”, så smut ind på Speakerbee og se mit foredrag af samme navn )
Solotip nr. 7
Sig det til de rigtige
Når du overvejer – eller lige har besluttet dig for – at springe ud som soloselvstændig, så er del dine tanker med personer, der vil støtte dig.
Vi er som regel selv meget begejstret i denne fase, men liden i os er ung og ny og kan hurtigt slukkes, hvis den kommer i for meget modvind.
Så værn om din begejstring, din idé, din beslutning.
Del den med personer, som ikke har et behov for at påvirke dig i en bestemt retning, men som kan give dig upartisk og konstruktiv støtte og feedback.
Solotip nr. 8
Dit mindset er det vigtigste værktøj
Som soloselvstændig kan hele din virksomhed stå og falde med dit mindset.
For som Henry Ford en gang sagde:
“Whether you think you can or you can’t, you’re right”
Så hvis du ikke tror på dig selv og dine produkter, er det virkelig svært at overbevise andre om din og dine produkters værdi.
Hvis du ikke kan overbevise dig selv om, at det er værd at gøre arbejdet, så bliver det ikke gjort – for der er ikke en chef eller nogle kollegaer, der er afhængig af, at du gør din del af kagen.
Derfor er det supervigtigt som soloselvstændig bevidst at arbejde med dit mindset.
Solotip nr. 9
Spørg efter testimonials
Det kan være virkelig grænseoverskridende at spørge dine kunde, hvad de synes om dig og dine ydelser/produkter.
Men hvis du ikke spørger, får du sjældent noget at vide – og så går du glip af to vigtige ting:
1) Du finder ikke ud af, hvor mange kunder der faktisk er ret vilde med det, du tilbyder.
2) Du misser en mulighed for at vise potentielle kunder, at dine nuværende og tidligere kunder er glade for den værdi, du har tilført dem.
Rigtig mange af os bruger social prof, når vi beslutter os for, hvor vi vil handle. Vi har brug for, at andre fortæller os, at her kan vi trygt lægge vores penge – her får vi værdi.
Så hvis du ikke allerede er i gang med at samle testimonials ind fra dine kunder, så er nu et rigtig godt tidspunkt at komme igang.
Synes du, du at det er grænseoverskridende, så luk øjnene og gør det alligevel. Det er vigtigt for dig og din business, og når du først er i gang, bliver det nemmere og nemmere.
You are loved, baby. Sæt i gang.