Ikke alle storme kommer for at ødelægge dit liv…

Ikke alle storme

Del blog-indlægget

Nogle kommer for at ryde din vej.

Lige nu er vi i en kæmpe storm. Vi kunne kalde den for Corona-stormen. Mange ting bliver ændret og vendt på hovedet. Men stormen er ikke kommet for at ødelægge dit liv. Den er kommet for at ryde din vej.

Mange bliver fyret og fritstillet, mange jobs forsvinder, andre skabes. Det er en mærkelig tid. I de fleste kriser lider boligmarkedet hårdt. I denne krise blomstre det helt enormt. Det er en anderledes tid, vi lever i.

Jeg tror på, at Corona-krisen kan hjælpe os til at skabe en mere bæredygtig verden. Både i forhold til klimaforandringer og arbejdsforhold, herunder især stress. Dermed ikke sagt, at jeg synes selve sygdommen er en god eller ufarlig ting – det synes jeg bestemt ikke.

Netop fordi den ikke er god og ufarlig, træffer vi foranstaltninger, som har den bonus at vi udleder mindre co2 og mindsker sygefraværet på mange arbejdspladser. Nogle familier oplever mindre stress i hverdagen (efter børnene er vendt tilbage til skole og institutioner), da forældrene arbejder hjemmefra og dermed har mindre transport og øget fleksibilitet i hverdagen.

For mange har hjemsendelser også givet tid til at mærke efter, om de egentlig er på rette hylde i deres arbejdsliv – og endda i deres liv generelt.

Mange søger efter mening i hverdagen og Corona-“pausen” har givet dem en mulighed for at stoppe op længe nok til at opdage dette.

Så alle storme kommer ikke for at ødelægge dit liv. Nogle kommer for at ryde din vej.

Jeg tror på, at tingene kommer til at ændre sig.

Der bliver et “før corona” og et “efter corona”

Jeg tror på, at vi kommer til at se en ændring af arbejdsmarkedet efter Corona – jeg tror faktisk på, at den allerede er i gang. Jeg tror, vi kommer til at opleve flere freelancere, projektansættelser, vikarer og flere iværksættere og især flere mindre selvstændige virksomheder og solo-selvstændige.

Det tror jeg, fordi vi allerede ser tendensen i de yngre generationer, hvor kortere ansættelser er normalt, fordi de gerne vil udvikle sig. Der er ikke længere samme behov for jobtryghed og livstidsansættelser.

Jeg tror det også, fordi fremtidens arbejdsmarked kommer til at kræve støre fleksibilitet og omstillingsparathed. Verden udvikler sig hurtigere og hurtigere, nye teknologier ændrer vores måder at være sammen på, arbejde på og de ændrer vores samfund.

Derfor vil omstillingsparathed og fleksibilitet være i højsædet. Derfor vil der i fremtiden være øget efterspørgsel på projektansættelser, freelancere, og selvstændige.

Samtidig er vi som mennesker blevet mere meningsdrevet. Det er vigtigt for mange af os, at vi tror på det, vi arbejder med – at det giver mening for os. Og det er vigtigt for os, at dem vi handler med er autentiske – at vi kan mærke og relatere til deres why. Som Simon Sinek siger: “People don’t buy what you do. They buy why you do it”.

Corona giver os på mange måder en mulighed for at stoppe op og revidere “business as usual” og finde nye mere bæredygtige måder, at indrette vores samfund og vores liv på.

Vil du med på vognen?

Relaterede indlæg

Scroll to Top

Tilmeld dig til

nyhedsbrevet

Indtast dit brugernavn
og password