Hvad vil du fortryde, når du ligger på dit dødsleje?

Hvad vil du fortryde på dit dødsleje? Undskyldninger

Del blog-indlægget

Okay, nu bliver jeg altså lidt skrap, men det er kærligt ment! 

Når du ligger på dit dødsleje, hvilket liv vil du så gerne se tilbage på? 

Hvad vil du gerne kunne være stolt af, at du brugte dit liv på?

Livet forstås baglæns, men må leves forlæns, sagde Søren Kierkegaard

Men vi kan jo godt snyde lidt og forestille os, at vi er ved slutningen. At vi ligger der på dødslejet og mærker ind i, hvad hvordan vi ønsker at vores liv havde været. Og hvis du ikke er på dødslejet lige nu, så er der faktisk tid til at ændre på tingene. Sætte gang i noget nyt. Skabe det liv, du ønsker. 

Nu kommer alle undskyldningerne om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Jeg kender det godt, det sker også for mig.

Men stop dem lige – undskyldningerne.

Hvor mange af de undskyldninger er reelle? Undskyldninger har som oftes rod i frygt eller i at vi ikke ønsker at forlade komfortzonen  – og det er også helt okay. 

Det er bare vigtigt at vide, at hvis vi ikke tager frygten i hånden og alligevel springer ud i det, vi gerne vil bruge vores liv på – så kommer vi til at ligge på dødslejet og kigge tilbage på et liv, som vi ville ønske, at vi havde levet anderledes. Jeg ved godt, af egen erfaring, at det er afsindigt svært, men jeg ved også, at det er det værd.

Så kig nu godt på de undskyldninger, du har for ikke at leve dit liv, som du ønsker – Hvordan kan du annullere dem? Hvordan kan du komme uden om dem? Hvordan kan du kravle under dem, finde en anden vej? 

Kan du forestille dig noget mere frygteligt end at ligge på dødslejet og fortryde alt det, du ikke fik gjort? Og ikke have tiden til at ændre det? 

Jeg ønsker mere end noget andet for dig, at du får lige præcis det liv, du ønsker dig. Derfor sparker jeg til dig nu. Det er tid, min kære. Tid til at finde ud af, hvad du ønsker, at dit liv skal indeholde. Tid til at finde ud af, hvordan du kommer derhen. Tid til at ændre dit liv, så du ikke fortryder det. 

Start nu… 

Relaterede indlæg

Scroll to Top

Tilmeld dig til

nyhedsbrevet

Indtast dit brugernavn
og password