Når jobbet ikke længere føles rigtigt
Nogle gange når vi til et sted, hvor jobbet ikke længere føles rigtigt. Det passer ligesom ikke rigtig til dig mere. Og når du sætter dig ned et roligt sted og mærker efter, så opdager du, at det ikke er jobbet som har ændret sig. Men det er dig, der har ændret dig.
Det, du vil med dit liv, har ændret sig. Du søger mere mening, du have mere fleksibilitet i hverdagen og du er træt af, at chefen vil bestemme, hvordan du skal udføre dig arbejde. Du savner frihed og luft under vingerne og du savner, at have foden under eget bord.
Sjælen har talt og du ved, at du vil noget andet. Men hvad skal det andet være?
Et nyt job? Vil det give mere mening?
Være selvstændig? Kan jeg overhovedet det?
Og hvad vil familien og vennerne sige, hvis jeg bare sådan skifter spor?
Kan jeg overhovedet det i min alder?
Når du står der, hvor jobbet ikke længere føles rigtigt, så er der nogle ting, du kan mærke ind i og prøve, hvordan de passer på dig. Vi er nemlig ikke alle sammen ens, så det der passer på dig, passer måske ikke på en anden.
3 (eller 6) ting du kan tænke over
- Er det jobbet og opgaverne der ikke passer dig længere eller er det arbejdstider, transport, løn eller andre arbejdsvilkår, som ikke længere er et match?
- Har dine værdier ændret sig? Hvad der vigtigt for dig nu i forhold til, da du valgte jobbet?
- Hvad har du lyst til at bruge resten af dit liv på? Hvad vil du fortryde, hvis du ikke når at prøve det af, inden du skal herfra?
Når du mærker ind i disse spørgmål, så begynder der måske at danne sig et nyt billede af, hvordan dit arbejdsliv kunne se ud. Lad dig ikke skræmme, hvis det er helt anderledes end det, du har nu. Det er en årsag til, at du mærker, det du gør. Du behøver ikke at lave et kæmpe skift fra den ene dag til en anden. Du kan gør det over tid. For nu skal du blot finde ud af, hvad du ønsker dig. Når du ved det, så kan du begynde at lave en plan for, hvordan du kan skifte retning i et tempo, der passer til dig.
Har du brug for at blive guidet endnu mere for at mærke, hvad der er rigtigt for dig – så kan det være at Soul Searching Summer er noget for dig. Det koster din e-mail og giver dig to metoder til at mærke ind i, hvordan din fremtid skal se ud. Du kan skrive dig op lige her:
Soul Searching Summer
Rigtig god vind med det ❤️