Sådan kan du finde idéen som soloselvstændig

Idé Soloselvstændig Solobusiness

Del blog-indlægget

Jeg møder rigtig mange som gerne vil være soloselvstændige,
men som ikke har IDÉEN. De ved altså ikke,
hvilket produkt eller ydelse de vil sælge.

Så hvis du også gerne vil være selvstændig, men ikke har fundet idéen endnu, så er du altså helt lige som så mange andre. Det betyder ikke, at du skal opgive drømmen om at blive selvstændig. Det betyder blot, at du skal guides på vej, så du kan få øje på den idé, som passer lige præcis til dig.

Måske har du allerede idéen inden i

Mange af de mennesker jeg møder, som endnu ikke ved, hvad de skal sælge i deres solobusiness, ved det faktisk godt, når jeg prikker lidt til dem. Idéen eller konceptet er måske lidt groft i kanten, men silhuetten er der. Oftes er det manglende tro på, at man kan og drømmer om at arbejde med er efterspurgt. Som udgangspunkt tror jeg, at der er et marked for stort set alt.

Det handler langt hen ad vejen, som at få brandet dit produkt/din ydelse og dig selv så ægte som muligt, så de der har brug for netop dig og produkt/din ydelse, kan se og mærke dig. Det handler i den grad om vise, hvem du er, så finde kunder kan mærke din autentisitet. Så mærk lige ind i, om ikke der ligger en idé inde i dig et sted, som gerne vil frem i lyset. Den behøver ikke være færdigbagt endnu, men tag den frem og leg med den – kig på den fra forskellige vinkler og se, om ikke har potentiale til at blive til noget.

Din personlige bagage kan vise dig vejen til idéen

Når jeg arbejder med mine kunder, kommer vi som regel rundt om begrebet “Gaven i Lorten”. “Gaven i Lorten” er et udtryk for de kompetencer (gaven), vi har tillært os i de svære livssituationer (lorten), som vi har været i gennem i vores liv. Det kan være en hård skilsmisse, et voldeligt forhold, en syg pårørende, en hård opvækst og ligende situationer. Disse situationer har det til fælles, at vi efterfølgende har en oplevelse af at det blot handlede om at overleve perioden, hvor situationen stod på. Det vi som regel ikke opdager, er at vi har fået nogle kompetencer, som andre ikke har. Vi ved, hvordan man kan komme igennem denne livssituation. Hvis vi tager os tiden til det, så kan vi helt sikkert se, hvad vi gjorde godt i perioden og hvad vi kunne have gjort bedre. Du ved, i bagklogskabens klare lys.

Du kan bruge disse erfaringer, hvis du nogensinde skulle stå i en ligende situation igen. Men du kan også bruge dem til at hjælpe andre, der står i samme situation. Tænk på, hvad det kunne have gjort for dig, hvis du havde haft en på sidelinien, der vidste hvad du skulle igennem. En, der har været det hele igennem og kunne hjælpe dig med at navigere bedst muligt igennem denne svære livssituation.

Så tag et kig på, hvilken “Gave i Lorten” du har fået, og hvem du ville kunne hjælpe med erfaring du har fået, men som de ikke har endnu.

Idéen kan ligge i dine passioner

Idéen kan også ligge gemt i dine passioner. Det kan være direkte i dine passioner, men det kan også være elementer af dine passioner, som du kan bruge i andre sammenhænge. Jeg har altid elsket at optræde med gymnastik og dans. Da jeg var 19 år tog jeg et sabbatår England i 10 måneder og tog en danseuddannelse. Jeg elskede at danse, men jeg vidste også, at jeg ikke ville elske livet som danser, hvor man primært skal arbejde om aftenen og weekend. Jeg har fundet ud af, at det jeg elskede ved at optræde, det var følelsen af at være på. At videreformidle noget. At mærke om publikum var med én eller ikke helt fangede følelserne i det, vi formidlede oppe fra scenen.

Det element har jeg taget med mig. Jeg bruger den følelse, når jeg holder foredrag, kurser og 1:1 sessioner. Jeg mærker hele tiden ind i, personen/personerne overfor mig er med på det, jeg formidler.

På den måde kan du også mærke ind i, hvilke elementer af dine passioner, du kan bruge i din idé. Det kan spore dig i retningen af, hvad du skal arbejde med, hvordan du skal udføre din idé eller hvordan dit koncept skal udformes.

Der er mange måder at føre idéen ud i livet på

Måske har du allerede en idé som pusler rundt i hovedet på dig. Jeg hører ofte sætningen: “Den idé er allerede taget”. Men jeg vil vove den påstand, at blot fordi der er andre der sælger det, du gerne vil sælge, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan sælge det. Tænk f.eks. på pizzariaer, coaches, frisører og webdesignere. Vi er alle forskellige og vi bliver alle tiltrukket af, noget forskelligt. Derfor handler det om at kigge indad. Se på hvem er du som person. Hvad er dine værdier. Hvordan kan dit produkt eller din ydelse og din branding afspejle dette. Ved at hive dig selv og dine værdier ind i dit produkt/din ydelse og branding kan du differentier dig fra dine kon-kollegaer.

Relaterede indlæg

Scroll to Top

Tilmeld dig til

nyhedsbrevet

Indtast dit brugernavn
og password