Sådan genfinder du motivationen som jobsøgende

Del blog-indlægget

Del på facebook
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på twitter
Del på email

Som jobsøgende kan det være rigtig svært at bevare motivationen. Man får typisk rigtig mange afslag og man sidder ofte selv, når tvivlen dukker op og graver sig ind i ens sjæl. I starten af vores ledighedsperiode, er vi typisk meget mere motiverede end vi er senere. Efterhånden som afslagende dumper ind i indbakken, daler motivationen.

Du skal kende dig selv

Som jobsøgende skal du desuden kende dig selv rigtig godt, da jobsøgning i bund og grund er personlig branding. Dvs. du er både produktet og sælgeren. Derfor er det sværere at være jobsøgende end at være sælger.

Vi er typisk vores egen værste kritiker og det kan være svært at se os selv og vores fulde potentiale klart – og dermed også rigtig svært at overbevise en potentiel arbejdsgiver om det. Vi kan have svært ved at lægge vores kristiske indre dialog væk, når vi skal skrive ansøgninger eller vi er til jobsamtale.

Selv om det lykkes, kan det være, at vi ikke virker helt overbevisende. Det er noget nemmere, hvis man anbefaler en veninde, en ven eller et produkt. Vi er meget mere overbærende med andre, end vi er med os selv.

Sådan genfinder du motivationen

Hvis du har mistet motivationen er der forskellige ting du kan gøre. Her får du mine favoritter, så har hjulpet mig – både som jobsøgende og som soloselvstændig (der er nemlig mange lighedspunkter mellem de to titler).

Vær med i et netværk

Det behøver ikke være et jobsøgningsnetværk – det kan det godt være. Det ville give god mening, da I alle er i samme båd og I kan sparre med hinanden omkring jobsøgningen. Desuden er der ofte oplæg i netværket som kan inspirere dig og hjælpe dig videre i din jobsøgning.

For mig gav det at være med i et jobsøgningsnetværk enormt meget på selvtillidskontoen. Der mærkede jeg for alvor, at jeg havde noget at byde i en med i forhold til at rådgive og hjælpe andre jobsøgere. På den måde fik jeg nye øjne på mig selv og troen på, at jeg godt kunne lykkes i den branche.

På samme måde kan det give noget godt for dig. Den feedback du får fra netværket vil helt sikkert være anderledes, end den du får fra a-kassen og jobcentret. For kommer du jævnligt i netværket, så lærer folk dig at kende. De kender dig bedre end dine jobkonsulenter, men de har ikke på samme måde forudtaget meninger om dig og din jobsøgning, som din familie og venner måske kan have. Derfor kan de hjælpe dig med at lære dig selv at kende. At se dig selv med nye øjne og vise dig, at du ikke behøver at være så streng mod dig selv, for de er meget mere overbærende med dig, end du er med dig selv. Og du begynder at se, at det vil en potentiel arbejdsgiver måske også være.

Desuden forstår de andre i netværket, hvad du går igennem – for de gennemlever det sammen med dig.

Andre netværk der kan være fede at være medlem af er online jobsøgningsnetværk, f.eks. Powerjobsøgerne Live eller Joblinker. Du kan næsten heller ikke komme udenom at have en profil på LinkedIn. Og bruger du den aktivt, vil du opdage at du også herinde kan finde et fantastisk positivt, støttende og heppende netværk.

Derudover kan det være fedt at være medlem af netværk, som ikke har med jobsøgning at gøre, men som måske er branche bestemt. Det kan give nogle gode relationer i forhold til at komme videre i karriere. Men sørg for ikke at få ind i netværket med attituden af, at det kun er for at nogen skal give dig et job. Det kommer der sjældent noget positivt ud af.

Gør noget andet

Hvornår bliver du nogenside færdig med at søge job?

Det bliver du, når du har fået et fast arbejde. Derfor kan det godt føles, som om man aldrig har fri. Derfor er det virkelig vigtigt, at sørger for a holde fri ind i mellem. Gør noget andet. Tag ud til stranden og gå en lang tur. Træn. Tag ud med vennerne. Læs en skønlitterær bog.

Det er ikke vigtigt, hvad du vælger at lave – bare det giver dig god energi og er nytteløst i forhold til jobsøgningen. Som jobsøgende har vi en tendens til, at piske os selv så meget med, at vi ikke har et job at det bliver det eneste vi bruger tid på. At få et job.

Og det dræner os og slår motivationen ihjel. Når vi gør noget andet, så får vi fornyet energi. Når vi vender tilbage til skrivebordet, kan vi så tænke nye friske tanker og se på os selv og vores jobsøgning på en ny måde – og motivation opstår igen.

Få ny inspiration

Ligesom vi får ny inspiration til vores jobsøgning ved at være med i et netværk, så kan vi også ved at følge andre jobsøgende, karrierementorer eller deltage i webinarer og andre (online) events.

En af de gange jeg selv var jobsøgende, var jeg medlem hos Krifa og i en lang periode afholdte de et kort webinar (30 min) hvor morgen, hvor de introducerede et emne til deres medlemmer. Det var en supergod måde at få ny inspiration og til at kommer igang med dagen. Det var hyggeligt at være med, og jeg lærte nogle af de andre deltagere at kende.

Du kan finde rigtig meget gratis inspiration på både LinkedIn, Facebook, Instagram, TedTalk, YouTube og sikkert en masse andre steder også.

Tro på dig selv!

Den sidste er en af “the BIG ones”. Som nævnt i starten, så får vi SÅ mange afslag, at det kan være virkelig svært at bevare troen på, at vi nogensinde bliver valgt ud af bunken af ansøgninger og kommer igennem nåleøjet til samtalen. Vi mister troen på vores evner og bliver i tvivl om, vi overhovedet nogenside har været gode til vores job.

Men det har vi! Det har du!

Og vi er det stadig! DU er det stadig!

Det gælder om at du finder beviserne på det frem. At du husker alle de gode historier fra dine tidligere jobs eller fra din uddannelse, hvor du gjorde det MEGA godt! For det har du helt sikkert gjort.

Pak din indre kritiker ned (jo du må godt – janteloven er ikke en rigtig lov!) og mærk alle de gode følelser, der kommer op, når du tillader dig selv at huske, hvor god du var til dig job/din uddannelse! Fortæl historierne til dig selv og til alle der gider at høre dem.

For lige pludselig en dag sidder du til en jobsamtale, hvor din (kommende) arbejdsgiver beder dig fortælle, hvad du er god til! Og så gælder det om at kunne fortælle disse historier med overbevisning og glæde, så hun kan mærke, hvor fantastisk en medarbejder du vil bliver at have med på holdet!

Relaterede indlæg

Opdag dit drømmejob - Online

Opdag dit drømmejob – online

Du sidder og stirrer på det ene jobopslag efter det andet, men der er ligesom ikke rigtig noget, der smager rigtigt. Du har svært ved at svære på, hvad du

» Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kontakt mig allerede i dag​

Skriv til mig:

sonja@thegoodbusinesslife.com

Ring til mig:

+45 2078 9303

Copyright © 2020 The Good Business Life - CVR-nr.: 29 43 06 91
Scroll til toppen

Tilmeld dig til

nyhedsbrevet

Book tid

Indtast dit navn, email og telefonnummer, så kontakter jeg dig, og vi kan aftale nærmere.

Indtast dit brugernavn
og password